Teamgym Mini- og Juniorpiger 

2023-07-08

Konkurrencehold for piger årgang 2012 - 2007

Tirsdage kl. 18.00 - 20.00 i gymnastiksalen, Sengeløse Skole                                                                  Torsdage kl. 16.30 - 18.30 i Springcenter Nærheden.

I denne sæson kommer Teamgym Sengeløses Minipiger og Juniorpiger til at træne sammen. På holdet trænes der fast to gange om ugen, men der må påregnes løbende ekstratræninger i løbet af sæsonen.

Vedr. rytmetræningerne om tirsdagen, så starter alle med at træne sammen kl. 18 - 20, men hvis der er gymnaster til flere hold/niveauer, deles det samlede hold i løbet af efteråret op i flere hold, hvor der trænes på forskellige tidspunkter (tiden vil dog altid ligge indenfor tidsrummet 18 - 20, men kan eksempelvis hedde 18 - 19 for det ene hold og 19 - 20 for det andet hold). Dette med henblik på at træne rytmekoreografi til konkurrence (koreografien vil nemlig være forskellig på de hold, der bliver dannet, og derfor er det nødvendigt at holdene træner adskilt).

Holdene deltager i Gladsaxe Julecup i efteråret, samt Gymdanmarks Teamgym konkurrencer og Sengeløse lokalopvisnig i foråret.

Vi ser gerne, at du har gået til gymnastik før, men er du ny i gymnastikverdenen, så vil de første tre uger fungere som en prøveperiode, hvor vi sammen vurderer din kunnen, men allervigtigst er dit engagement. Kom og vær med!

På Minipiger og Juniorpiger er vi ambitiøse, vi træner hårdt, men vigtigst af alt så har vi det bedste sammenhold samt nogle megasjove og lærerige timer sammen.

Opstart tirsdag den 15/8-23 kl. 18.00 i gymnastiksalen på Sengeløse Skole, Spangåvej 10, 2630 Tåstrup.


Trænere:
Sofie & Stine Vorndran Kristensen

Tidspunkt:

Tirsdage  kl. 18:00 - 20:00                        Torsdage kl. 16.30 - 18.30                          Samt løbende weekendtræninger   (nærmere info ved sæsonstart

Sted: Springcenter Nærheden, Hedehusene og Sengeløse skole, Gymnastiksalen

Pris: Kr. 3200,-

Kontingentet på TeamGym holdene dækker alle større udgifter i løbet af sæsonen. Der må derudover forventes en mindre egenbetaling til transport til/fra konkurrencer og et obligatorisk træningssæt samt diverse frivillige tøjkøb som f.eks. t-shirts, hættetrøjer og lign. Derudover vil der blive opkrævet en minimal egenbetaling i forbindelse med overnatningsweekendtræninger som udelukkende dækker forplejning.

Kontingentet dækker således foruden alle træninger og ekstratræninger følgende: Konkurrencedragt, konkurrencelicens, deltagergebyr ved konkurrencer samt opvisninger.